PLIGTMÆSSIGT KØBSTILBUD TIL ALLE AKTIONÆRER I VESTJYSK BANK

31. maj 2021

Selskabsmeddelelse


Med henvisning til selskabsmeddelelse af 24. marts 2021 vedrørende et potentielt pligtmæssigt offentligt overtagelsestilbud fra Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank (”AL”) har Vestjysk Bank A/S ("Vestjysk Bank") i dag modtaget meddelelse om, at AL har erhvervet 350.147.033 aktier svarende til ca. 28,4% af aktierne og stemmerettighederne i Vestjysk Bank. Aktierne er erhvervet fra Nykredit Realkredit A/S og AP Pension Livsforsikringsaktieselskab.

Forud for gennemførelsen af overdragelserne besad AL ca. 32,4% af aktierne i Vestjysk Bank.

Det betyder, at AL nu har en samlet aktiebeholdning svarende til ca. 60,8% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Vestjysk Bank.

I henhold til § 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 636 af 15. maj 2020 om overtagelsestilbud (”Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud”) har AL derfor meddelt, at idet AL besidder mere end en tredjedel af stemmerettighederne i Vestjysk Bank, skal AL fremsætte et pligtmæssigt offentligt overtagelsestilbud til de øvrige aktionærer i Vestjysk Bank vedrørende køb alle udestående aktier i Vestjysk Bank.

Tilbudsprisen i købstilbuddet vil udgøre DKK 3,45 pr. aktie.

Der henvises til AL's meddelelse offentliggjort dags dato for yderligere detaljer (vedlagt).

AL skal offentliggøre et tilbudsdokument inden fire uger efter dags dato. Vestjysk Banks bestyrelse vil herefter drøfte tilbuddet og udsende en redegørelse med fordele og ulemper ved det pligtmæssige overtagelsestilbud i henhold til Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud.

Bestyrelsen anbefaler Vestjysk Banks aktionærer at afvente denne redegørelse.



Vestjysk Bank A/S


Bestyrelsen

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk



MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVIS DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE RET ELLER REGULERING I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION.

  • Issue by:Vestjysk Bank A/S
  • Web:http://
  • About Viv-Media|Free Add URL|Submit Press Release|Submit How To|SiteMap|Advertise with Us|Help|Contact Viv-Media |China Viv-Media
  • Copyright© 2010-2020 viv-media.com Corporation.
    Use of this web constitutes acceptance of Terms of Service and Privacy Policy. All rights reserved.  Poetry Online :Ancient Chinese Poetry